Bliv frivillig i Dragør Bio

Alle, der arbejder i Dragør Bio er frivillige. Det vil sige, at de ikke får løn for deres indsats. Vores frivillige er helt uvurderlige, hvis Dragør også i fremtiden skal have en god og lokal biograf.

Vi har det sjovt og hjælper hinanden, mens vi passer godt på biografen og sørger for, at vores gæster får en god oplevelse, hver gang de besøger biografen.

Hvis du har lyst til at blive frivillig og lære at vise film, betjene popkornmaskine, sælge billetter – og alt det andet, der hører med til at drive en biograf - så skal du sende en mail til Pernille på: dragoerbiomedlemmer@gmail.com, så sørger hun for, at der bliver taget godt imod dig.

Du skal være hjertelig velkommen på holdet af flittige frivillige.