Mandag d. 11.02.2019

LEGO Filmen 2

Plakat for filmen LEGO Filmen 2 - Med dansk tale

Endelig kommer den længe ventede efterfølger til LEGO Filmen: Et klodset eventyr (2014), der startede filmserien. Vi vender tilbage til Klodsby og dens indbyggere, der endnu en gang må stå sammen for at redde deres elskede by. Der er gået fem år siden alting gik amok og nu må borgerne endnu en gang kæmpe mod en ny trussel; en LEGO DUPLO® invasion fra det ydre rum, der smadrer alt på deres vej, hurtigere end borgerne kan nå at genopbygge. Kampen for at overvinde invasionen og genoprette freden i LEGO-universet, betyder en magisk rejse for Emmet, Lucy, Batman og deres venner fra fjerntliggende, uudforskede verdener og en fantastisk galakse, hvor alting er som i en musical. Det kommer til at kræve alt deres mod, kreativitet og Mesterbygger evner, før de kan genoprette freden og vise universet, hvor super specielle de er og hvor meget deres mod har udviklet sig.

Censur:

Mødregruppen

Plakat for filmen Mødregruppen

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.
Kilde: Nordisk Film

Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup
Skuespillere: Lærke Winther, Marijana Jankovic, Danica Curcic
Censur: